Julie Westh
Nielsen

+45 42 19 46 00

55721@dmjx.dk

Mediespecialisering: Lyd

Metodespecialisering: Dialog

Velkommen til.

For at du kommer bedst muligt igennem min praktikansøgning, så tryk på afspilleren og lad tonerne føre dig igennem.

00:00 / 05:06

Statistisk set burde jeg være kedelig

Jeg blev født d. 21. juli 2001 og givet navnet Julie Christine Westh Nielsen.

27 ud af 1.000 piger født i 1. halvår af 2001 fik navnet Julie. Det gør det til det mest populære pigenavn i den periode. Samtidig er Nielsen det efternavn, der er flest der har i Danmark.

Selvom jeg ikke har haft dataspecialisering, er jeg alligevel ferm nok til statistik og Excel til at finde ud af, at jeg ikke er unik. I hvert fald ikke med mit navn. Derfor brugte jeg i 2. klasse mit mellemnavn Christine og nægtede at svare på tiltale, hvis nogen vovede at kalde mig Julie. Men det stoppede jeg hurtigt med igen. For det var jo ikke mig, der hed Christine. Jeg hedder Julie.

Selvom mit navn ikke er unikt, har jeg sidenhen fundet andre ting og egenskaber, der udgør den, jeg er. Og hvad er så det?

Teater, litteratur, rejser og... traktorer

Jeg var 10 år, da min far første gang satte mig alene op på en traktor og stillede gearstangen, så den kørte 10 km/t. Jeg kunne ikke nå koblingen, men det gjorde ikke så meget, for jeg kunne jo bare hive ud i tændingen og slukke traktoren, hvis jeg var ved at køre ind i noget. På den måde kørte jeg hen over 40 hektar Vendsysselsk landbrugsjord og spredte møg fra vores islandske heste.

I den anden ende af landet placerede min mor mig på tilskuerrækkerne i en teatersal for første gang, da jeg var 3 måneder gammel. ”Hun larmer ikke, vel?”, spurgte kontrolløren og kiggede skeptisk fra min mor til spædbarnet i hendes arme. Det gjorde jeg heldigvis ikke. Selvom der først gik nogle år, inden jeg kravlede ned fra min mors skød og fik min egen plads, blev jeg siddende dér, foran scenen og har oplevet hundredvis af forestillinger folde sig ud.

De to verdener er dem, der har defineret min virkelighed mest. Mine forældre er ikke skilt, hvis det er det, du tænker. De har boet sammen hele mit liv og gør det stadig, med pendling mellem storby og land. På trods af det, har de introduceret mig til vidt forskellige verdener.

Min fars gård i Vendsyssel har altid fungeret som det, jeg opfatter som mit barndomshjem. Her var der højt til himlen, langt til naboen og tusindvis af hektar til at udforske og udfolde mine ideer på. Samt tid nok til at kede sig så meget, at der selv til de skøreste ideer, var kort fra tanke til handling. Et sted, hvor man bare kan være til og se livet udfolde sig ukompliceret på nært hold.

Jeg har lært meget af hårdt arbejde på gården. Hvis noget er i stykker, så fikser man det. Hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, så er det bare at prøve sig frem. Der er aldrig en manual, kun gode råd og egen opfindsomhed. I kontrast til det, har min opvækst i Hillerød og elskede ture på teatre rundt i hele landet, været det sted, jeg har opdaget, hvordan man også kan udfolde sig.

Alt det, tager jeg med mig i min tilgang til journalistik. Jeg går til faget med opfindsomhed, nysgerrighed og en bevidsthed om, at nogle gange finder man kun den rigtige løsning, ved at prøve sig frem gennem hårdt arbejde. Skuespil og journalistik er også to sider af samme sag. Det handler om historiefortælling. Om at formidle viden om mennesker og samfund.

De ting er med i min måde at være til på: nysgerrig, følsom, indsigtsfuld, nærværende og en stor energi. Især i min tilværelse som journaliststuderende. Man bliver nuanceret og ser skarpere på virkeligheden, når man også beskæftiger sig med fiktionen - selvom virkeligheden altid overgår fiktionen.

Hvad forklarer så ”mig”? Jeg er ikke Christine, jeg er ikke landmand og jeg er ikke skuespiller – men jeg har stadigvæk lidt af det hele i mig. Jeg går ind i den rolle, jeg bliver tildelt, med alt, jeg har. Jeg nørder lyd, film, sprog, litteratur og teater, og jeg er god til det. Jeg giver ikke op, før replikken, produktet eller arbejdet er leveret ordentligt, og sådan vil jeg også gå til opgaven som praktikant. Jeg vil tage de kvaliteter, jeg bringer med fra tilskuerrækkerne og traktoren, med over i måden, jeg laver journalistik på og bidrage med en kreativ og anderledes måde at tænke på.

...og så prøver jeg hver dag at fortælle mig selv, at jeg er heldig at hedde Julie, for det er det navn, mine forældre har givet mig, og at jeg ikke er ligesom alle andre, der også hedder Nielsen til efternavn.

Her er jeg 9 år gammel og forsøger mig som nyhedsvært. Hvis jeg selv skal sige det, gør jeg det ret godt, trods en svær kilde og en shitstorm kørende i baggrunden....

Smittet med gak

PRODUKTIONER

LYT

Fra topstudent til stjerneslagter

Lavet med Søren Sirich Jeppesen og Mads Mogenstrup

Ida Schellerup var engang klassens bedste – i dag er hun én af Danmarks dygtigste slagtere.

Sammen med mine to medstuderende har jeg lavet en featureserie om Ida og hendes usædvanlige rejse. Fra den, med det højeste snit i gymnasiet, frem til scenen ved DM i Skills, hvor hun tager publikum med storm som gourmetslagter. Undervejs dykker vi ned i, hvad det vil sige at bryde med forventninger – og hvordan erhvervsuddannelser stadig kæmper med at ryste stigmatiseringen af sig.

Her fik vi især lov at lege med lyddesign, hvilket bidrog meget til vores forståelse af arbejdet med podcast.

Fra topstudent til stjerneslagter ep. 1

00:00 / 08:33

Lyt til hele podcastserien her

Bag tremmer - hvordan ender man her?

Bag Tremmer

Lavet med Søren Sirich Jeppesen

Hvordan ser et liv ud, når man gang på gang ender bag tremmer? Det har jeg sammen med min medstuderende lavet en radiofortælling om.

Vi besøgte Jyderup Fængsel – Danmarks eneste kvindefængsel – og mødte Bibbi, som nu sidder inde for fjerde gang. Hun fortæller ærligt om en opvækst med misbrug, en ungdom præget af kriminalitet og et voksenliv, hvor friheden altid har haft en udløbsdato.

Produktionen rejste mange spørgsmål: Hvordan giver man plads til en stemme som Bibbis? Hvordan balancerer man mellem håb og afmagt i fortællingen? Og hvordan skaber man lyd, der giver lytteren følelsen af at være med bag tremmerne?

Alt sammen noget, vi har arbejdet bevidst med og lært en masse af. Projektet var en stor mundfuld, men selvom vi måske manglede noget erfaring til at løfte fortællingen bedst muligt op, så fortryder vi ikke, at vi gav os i kast med aktindsigter og besøgstilladelser - for det var den vildeste oplevelse.

Bag Tremmer - Hvordan ender man her?

00:00 / 14:09

Lyt til radiofortællingen her

LÆS

Energiklynge Djursland

Lavet med Camille Scheel, Kent Christensen og Mads Wildenhoff

I en konfliktfyldt sag om en ny energiklynge på Norddjurs skrev vi en artikelserie, der blev udgivet i Jyllands-Postens Din Avis Norddjurs.

Vi brugte journalistikken som redskab til at skabe dialog mellem borgere, politikere og energiselskaber – bl.a. gennem en debat med fire lokalpolitikere. Jeg stod også for visualisering og data, der gjorde de kommende ændringer mere håndgribelige for læserne.

Klik på billedet for at læse alle tre artikler

Mikrodosering af svampe øger livskvaliteten hos Sofie:
"Perioderne er ikke lige så lange og dybe"

Mikrodosering mod mørket.

Sofie har bipolar lidelse og har kæmpet med depression i årevis.

I denne artikel fortæller hun, hvordan mikrodosering af psykedeliske svampe ændrede hendes liv. Hun er langt fra den eneste.

En personlig og sårbar fortælling – og en af de mest meningsfulde journalistiske oplevelser, jeg har haft.

Klik på billedet for at læse artiklen

Manglende hænder skygger for fremtidens ældrepleje: Kan en 4-dages arbejdsuge være løsningen?

Lavet med Pelle Reynberg

Region Midtjylland mangler tusindvis af sosu’er frem mod 2030. I denne artikel undersøger vi, om en kortere arbejdsuge kan være løsningen.

Projektet gav os indsigt i, hvordan politikere, eksperter og ansatte ser vidt forskelligt på udfordringen – og hvor vigtig formidling og kildevariation er i komplekse sager.

Klik på billedet for at læse artiklen

Danmark vil være selvforsynende med vigtigt plasma, men regioner hænger i bremsen

Lavet med Søren Sirich Jeppesen

Danmark vil være selvforsynende med plasma til medicin, men målet er stadig langt fra nået. Især Region Hovedstaden halter bagefter.

Artiklen blev min første erfaring med datajournalistik og aktindsigt. Jeg havde gerne taget et ekstra kig på formidlingen, hvis jeg skulle skrive den igen. Men den var fed at lave, fordi det var noget af et mysterie vi følte, vi var i gang med at opklare.

Klik på billedet for at læse artiklen

SE

Hoopers: Hundesporten du (nok) aldrig har hørt om 🐶💨

Lavet med Kristian Rohde og Mads Mogenstrup

Hvad sker der, når 12 hunde samles til træning – men ingen af dem må hoppe? Det korte svar: Hoopers!

Vi lavede på vores TV-forløb en SoMe-video om Mona Lindhardt, der hver uge træner 12 hunde i Hoopers. Her handler det ikke om at hoppe højt, men om at navigere hurtigt og præcist gennem buer, tunneller og kegler.

Vi var overraskede over HVOR meget materiale man skal have til en så kort video i højt tempo. Men heldigvis var cutenessfaktoren i top.

Sanketur: Naturens svar på Netto – bare uden kassebånd og klubkort

Lavet med Kristian Rohde og Mads Mogenstrup

Her lavede vi en reportage, hvor vi tog gummistøvlerne på og fulgte sankeguide Annette Nielsen ud i det grønne, hvor vi fandt alt fra vilde urter til spiselige blomster – og en hel del tvivl om, hvad man egentlig må plukke (og spise uden at dø).

HVAD LAVER JEG ELLERS?

1/15

Redaktør på Magasinet Citat

Som tekstredaktør i Magasinet Citat har jeg været med til at sætte fotomagasinet op, redigere tekster og sikre den røde tråd i udgivelserne. Jeg har arbejdet en del i InDesign og fået hands-on erfaring med layout og visuel formidling. Her har jeg også været med til at søge fonde.

Udover magasinet har vi også arrangeret store releasefester for hele skolen.

Se her forsider, vi har designet, portrætter, jeg har fået taget og billeder fra de legendariske fester på Den Sidste. Eller klik og læs et magasin.

Kurt Strandbar

Som en del af DMJX' fredagsbar, har jeg været med til at skabe et frirum for alle på skolen. Det er vigtigt for mig, at der er balance mellem det professionelle og det sociale, derfor er det også vigtigt at skabe et sted, hvor man kan lægge alle projekter på hylden for en stund, og bare hygge sig og komme tættere på sine medstuderende. Samtidig har det været en fornøjelse at lære en stor del af skolen at kende både foran og bag baren.

Og lære at skænke en virkelig god fadøl.

I jagten på flere medlemmer, lavede Emilie Johansen og jeg denne video. Altid sjovt at få lov til at skuespille' den lidt.

Ambassadørskab hos Aarhus
Bibliotekerne: Litteraturklubben for unge voksne

Litteratur er endnu en måde at fortolke og fortælle på. Den interesse jeg deler for det univers, ville jeg gerne dele med andre. Jeg var derfor med til at stifte Litteraturklubben i samarbejde med Aarhus Bibliotekerne og fungerer nu som ambassadør. Her har jeg beskæftiget mig med digital formidling, SoMe, tekstforfatning, grafisk design og faciliteret samtaler om litteratur.

Her er en invitation til vores næste event

Og en masse, masse andet

Jeg elsker et godt show, en god temafest og alle andre former for arrangementer eller sager, hvor man gør lige det ekstra ud af det. Jeg afholdte Vallekilde Højskoles "Det halve år der var gået"-afslutningsshow med en tur down memory lane, sangperfomance og liveoptrædener, hvor jeg selv var vært. Det var alt det, jeg elsker mest: Manuskriptarbejde, planlægning, facilitering og formidling på film, lyd og live.

Du finder mig nemlig sjældent siddende stille. Jeg er hele tiden i gang med planlægning af noget nyt. Om det er rejser, fester eller rulleskøjteture, så er min kalender aldrig tom og jeg er altid klar på den næste spændende oplevelse.

Mig og min medvært William Hastrup

Herunder kan du se udvalgte billeder fra mine solorejser til Nepal og Costa Rica. Min næste rejse bliver til Dolomitterne i sommeren 25'